Få produceret lokalt

Dansk produceret værnemidler

Giver en lang række fordele for kunderne

Vi tog springet – byggede en fabrik og startede en dansk produktion hygiejneprodukter i Slangerup.

Da vores statsminister lukkede Danmark i foråret 2020, var vores anden virksomhed – Mobicom-Pro ApS, som så mange andre også nødsaget til at lukke ned.

Det fik os til at gå i tænkeboksen for at finde muligheder, i en tid hvor mange andre kun kunne få øje på begrænsninger. Tanken om at bygge en fabrik, der kunne forsyne danskerne med dansk produceret værnemidler, desinfektionsmidler og hygiejneprodukter, udviklede sig fra at være en vild idé til et konkret projekt.

Med hjælp fra medarbejderne, påbegyndte vi arbejdet med at ombygge en 80 år gammel lade om til en topmoderne fabrik. Internt besidder vi rigtige mange tekniske kompetencer, som vi udnyttede til at indkøbe de optimale maskiner til dansk produktion af hygiejneprodukter.

Den Danske Fabrik har nu produceret hygiejneprodukter i flere år. Der er således ikke længere er grund til at købe eller få produceret vådservietter, tuber eller mundbind i udlandet. Danske produceret hygiejneprodukter køber man i Slangerup.

Kan du se fordelen ved produktion efter danske kvalitetsnormer, troværdig dokumentation og en fleksibel leverandør – der er til at tale med.

Vi oplever ikke længere samme mangel på værnemidler, som da corona pandemien for alvor fik tag i Danmark. Men efterspørgslen efter dansk produceret værnemidler og hygiejneprodukter er stigende. Når vi spørger vores kunder om årsagen til at de vælger at købe dansk, er der fire ting der går igen. Kvalitet, troværdig dokumentation, fleksibilitet og hurtig levering.

Den Danske Fabrik har fra start lagt stor vægt på at producerer kvalitetsprodukter. Vi ligger fortsat mange ressourcer i at finde de bedst mulige råvarer. Det gør at brugerne af de produkter vi producerer oplever en reel forskel.

Et andet af fabrikkens fokuspunkter er produktdokumentation. Der har været flere eksempler på værnemidler, der ved en uvildig kontrol ikke har været i stand til at leve op til det, de lovede.

Dansk produktion af værnemidler
Den gamle trækonstruktion vidner om at fabrikken er bygget i en 80 år gammel lade.

Vi benytter derfor statsanerkendte testcentre og foretager dagligt egenkontrol af vores produktion. Det er medvirkende til, at vi har opbygget en stor troværdighed hos vores kunder.

Gør det, i en global verden, virkelig en forskel om man får produceret i østen eller på hjemmemarkedet. Nogle vil med sikkerhed sige – nej, mens andre har gjort sig bitre erfaringer. Kulturelle og sproglige forviklinger har forvandlet, hvad der umiddelbart virkede som en god forretning, til noget af en prøvelse. Den Danske Fabrik er aldrig længere væk end et opkald, en mail eller et besøg i Slangerup på Sjælland.

Er du klar til at springe over gærdet hvor det er lavest?